Vision og strategi
Ledelsens visionerne har et 5–10 årigt perspektiv. Hovedelementerne i visionen er:
- Egehuset er udbygget til at kunne rumme 10 – 12 beboere
- Kastanjehuset er færdigrenoveret som oprindeligt planlagt i 2004
- udenomsarealerne på Hadrupvej 41 er færdigudformet som planlagt
- etablering af en sansehave på arealet bag skolens legeplads er påbegyndt
- ideerne i vores værdigrundlag er stadig gældende i 2021
Ledelsens strategi for virkeliggørelse af disse visioner har et 1–2 årigt perspektiv og opdateres løbende. Hovedtrækkene i denne strategi ser således ud:
- Udbygning af Egehuset:
arkitekten er aktuelt i færd med at tegne grundplan op, der afventes forslag til ombygning
- Færdigrenovering af Kastanjehuset:
renovering af garderobe, kældertrappe og ”det gamle kontor” i 2012
- Færdigudformning af udenomsaralerne:
færdiggørelse af terrasse, de syv indgangspartier og nedgangen til haven. Der er afsat midler til færdiggørelsen, hovedparten i 2011, resten i 2012. Arbejdet forventes udført med både intern og ekstern arbejdskraft.
- Etablering af sansehave:
lave masterplan for projektet. Der etableres en studiegruppe af interesserede blandt medarbejderne. Gruppens skal lave en funktionsanalyse: Hvad skal en sansehave kunne, set med antroposofiske øjne?
- sikre at ideerne i vores værdigrundlag til stadighed er gældende i 2021:
alle faste medarbejdere skal i 2011 deltage i et to dages udviklingsseminar
i forbindelse med akkrediteringsansøgningen formidles og drøftes vores værdigrundlag på personalekonferencer fra mange forskellige vinkler